Hverdagen her hos os


I samarbejde med jer forældre er det min opgave at skabe et miljø i hjemlige omgivelser som er baseret på tryghed, nærhed og omsorg i det anerkendende syn.

 

Børnene er en del af hverdagens almindelige gøremål, både inde og ude. Vi har vores daglige tur rundt på gården hvor vi fodrer dyrene og sørger for at høste i køkkenhaven, så der er frisk grønt til frokost.

 

Her er hverdagen et supplement til det hjem som jeres børn kommer fra, her er tid og ro, til at gøre tingene i børnenes eget tempo.

Tid til at kæmpe med flyverdragten når vi skal ud.

Tid til at lære at smøre vores eget brød og selvfølgelig tid til ting som leg, kreative aktiviteter, sang og musik o.s.v.

 

Vi lægger stor vægt på traditioner i forbindelse med højtider og livets store fester. Fødselsdage bliver fejret her med boller, sang og flag, og vi kommer gerne på besøg hjemme hos jer.

 

Min dag med børnene er tilrettelagt, så jeg tager hensyn til det enkelte barn, og dets behov.

 

Samtidig har min hverdag afsæt i de 6 læreplans temaer:

Barnets alsidige personlige udvikling

Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Naturen og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Læring foregår gennem leg og oplevelser og ved at understøtte de situationer, hvor børnene har muligheder for fordybelse og stimulering sikrer jeg dem den bedst mulige udvikling.

Del siden